Home
  • Home
  • Endnu ingen udmeldinger om afskedigelser på lokale dagblade

Endnu ingen udmeldinger om afskedigelser på lokale dagblade

24 oktober 2019 Nyheder


Tidligere på måneden meldte Jysk-Fynske Medier ud, at man så sig nødsaget til at spare næsten en kvart milliard kroner de tre kommende år. Nu er der så blevet sat tal på, hvor mange stillinger, der skal spares – men endnu ikke, hvor mange jobs det vil koste på Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Dagbladet Holstebro-Struer. Overfor Fyens.dk oplyser den administrerende direktør for Jysk-Fynske Medier, Jesper Rosener, at der i alt skal spares 150 stillinger væk – ud af de i alt 1.600 som i dag arbejder i koncernen. Det skyldes ifølge Jesper Rosener, at annoncører i disse år i meget høj grad vender ryggen til ikke kun dagbladene, men også mange ugeaviser, for i stedet at støtte multinationale selskaber som eksempelvis Google og Facebook. Det er anden gang indenfor kun to år, at Jysk-Fynske Medier står foran store sparerunder. Således sparede man i 2018 130 stillinger væk, for på den måde at nedbringe omkostningerne med 90 millioner kroner.]]>